Zum Inhalt springen

Niederloundske Sproake

Uut Wikipedia

Niederloundsk (uk wäil inkorrekt Holloundsk naamd) is eepentelke Sproake in do Niederlounde (16 Millione) un Belgien (7 Millione).

Buute ju algemeene Sproake rakt dät in do Niederlounde fuul Dialekte, do in dät Aaste (Läichsaksisk) ätter dät Läichdüütske wai gunge, in dät Suude (Läichfrankisk) ätter Belgien un Düütsklound. Do Dialekte krige immer moor Anärkannenge. Uk do groote Stääde hääbe düütelk hiere oaine Uutsproake, so dät me do fluks kanne kon.

In Belgien is ju Sproake (Fleemisk) loange Tied unnerdrukt wuuden, deeruum dät Frantsöösk baalende Wallonier stäärker wieren, man siet n poor Jiertjaande sunt do Flamen ekonomisk stäärker. Dialekte wäide deer minner oachted.

Früünd tou dät Niederloundske is dät Afrikoanske.

Düsse Sproake hääft ne oaine Wikipedia: Niederloundsk
 
Sproaken un Dialekte in ju Provinz Fryslân (do Niederlounde)

Sproaken: Niederloundsk | Wäästfräisk
Fräiske Dialekte: Noudhouksk | Kloaifräisk | Wooldfräisk | Suudwäästhouksk | Skylgersk (Westersk) | Aastersk | Hylpersk | Schiermönkoogisk
Holloundsk-Fräiske Dialekte: Stäädfräisk: Ljouwertersk, Snitsersk, Frjentsjertersk, Harnzersk, Boalsertersk, Dokkumersk, Starumersk, Feanstersk, Kollumersk | Biltsk
Holloundske Dialekte: Midsloundsk | Ameloundsk | Flieloundsk
Läichsaksiske Dialekte: Stellingwerfsk | Pompstersk | Wäästerkertiersk