Noudfräisk

Do noudfräiske Dialekte

Noudfräisk (de. Nordfriesisch) wäd boald fon sowät 10.000 Ljuude in Noudfräislound ap ju Wäästkuste un do Ailounde fon Släswiek-Holstein.

Dät ferdeelt sik in soowät tjoon gjucht ferskeedene Dialekte. Fon dät Noude ätter dät Suude sunt dät ap dät Fäästlound: Wiedingharder, Bökingharder (Mooringer), Karrharder un Nouder-, Middel- un Suuder-Goesharder. Dät Suuder-Goesharder wäd nit moor boald.

Ap do Ailounde sunt dät: Syltring, Föhring-Amring, Halligfräisk (wät sproakkundich tou do Fäästlound-Dialekte reekend wäd) un Hälgeloundsk.

Apfaalen däd dät a insteede foar i, ä, ie, t.B. Mooring:

Da latje bjarne schan stal spale ap dåt frasche schap.

"Do litje Bäidene skällen stil spielje ap dät fräiske Skip".

Wo wäkke fon do Dialekte sik ferhoolde, kon me sjo in ju Tabelle bie Fräiske Sproake.

Hier rakt et noch wät besunnere Unnerskeede:

Mooring	mäke	trüs	gååsme	twört	flååge	låå	mårling	joose	ai
Föhring	kleebe	pod	jaaspe,jibe	kwärt	böi	skine	jimaaren	fulre	ei
Syltring	taatji	grepor	gapi	kwert	büü	skiin	jümiaren	rök	ek
Hälgeloundsk	paike	-*)	djaape	dech	keäk	skin	djimoorn	futtere	ni
Seeltersk	oapje	Pudde	japje	Däächte	Böie	Skäin	määrlich	fodderje	nit
Düütsk	küssen	Kröte	jähnen	Docht	Bö	Scheune	heute Morgen	füttern	nicht

-*) Pudden rakt et wäil nit ap dät Fälsen-Ailound.

Sjuch uk

• Noudfräiske Literatuur
• Kleiner Sprachkurs

Düsse Sproake häd ne oaine Wikipedia: Nordfrasch (Noudfräisk) 

Uur Fräiske Wikipedien:
Frysk (Wäästfräisk)

Sproaken in Düütsklound
Düütsk: Alemannisk - Bairisk - Hoochfrankisk
Middeldüütsk: Ripuarisk - Paltsersk - Moselfrankisk - Hessisk - Thüüringisk - Hoochsaksisk - Slesisk-Lausitsik - Berliensk-Brandenbuurichsk
Läichdüütsk: Läichsaksisk af Platt - Kleverloundsk - Limbuurichsk
Fräisk: Seeltersk - Noudfräisk
Uur Sproaken: Jüttendänisk - Hoochsorbisk - Läichsorbisk