Molybdän

Uut Wikipedia
SIMS Massenspektrum fon do Isotope
Oainskuppe
Algemeen
Noome, Symbol, Oardnengstaal Molybdän, Mo, 42
Serie Uurgongsmetalle
Gruppe, Periode, Blok 6, 5, d
Uutsjoon gries metallisk
Massenandeel an ju Äidhülle 1 · 10−3 %
Atomar
Atommasse 95,94 u
Atomradius (bereekend) 145 () pm
Kovalenten Radius 145 pm
Van-der-Waals-Radius - pm
Elektronekonfiguration [Kr] 4d55s1
Elektrone pro Energieniveau 2, 8, 18, 13, 1
1. Ionisierungsenergie 684,3 kJ/mol
2. Ionisierungsenergie 1560 kJ/mol
3. Ionisierungsenergie 2618 kJ/mol
4. Ionisierungsenergie 4480 kJ/mol
Physikalisk
Aggregoattoustand fääst
Kristallstruktuur kubisk ruumzentrierd
Tichte 10,28 g/cm3
Mohshädde 5,5
Magnetismus -
Smiltpunkt 2896 K (2623 °C)
Sjoodepunkt 4912 K (4639 °C)
Molar Volumen 9,38 · 10-6 m3/mol
Ferdampengswaarmte 598 kJ/mol
Smiltwaarmte 39 kJ/mol
Dampdruk 3,47 Pa bei 3000 K
Spezifiske Waarmtekapazität 250 J/(kg · K)
Elektriske Laitfäiegaid 18,7 · 106 S/m
Waarmtelaitfäiegaid 138 W/(m · K)
Chemisk
Oxidationstoustande 2, 3, 4, 5, 6
Oxide (Basizität) (stäärk suur)
Normoalpotentioal -0,200 V (Mo3+ + 3e- → Mo)
Elektronegativität 2,16 (Pauling-Skala)
Isotope
Isotop NH t1/2 ZM ZE MeV ZP
90Mo

{syn.}

5,67 h ε 2,489 90Nb
91Mo

{syn.}

15,49 min ε 4,434 91Nb
92Mo

14,84 %

Stabil
93Mo

{syn.}

4000 a ε 0,405 93Nb
94Mo

9,25 %

Stabil
95Mo

15,92 %

Stabil
96Mo

16,68 %

Stabil
97Mo

9,55 %

Stabil
98Mo

24,13 %

Stabil
99Mo

{syn.}

65,94 h β 1,357 99Tc
100Mo

9,63 %

1,2 · 106 a ββ 3,034 100Ru
101Mo

{syn.}

14,61 min β 2,824 101Tc
102Mo

{syn.}

11,3 min β 1,010 102Tc
NMR-Oainskuppe
  Spin γ in
rad·T−1·s−1
E fL bei
B = 4,7 T
in MHz
95Mo 5/2 1,743 · 107 0,00323 13
97Mo -5/2 1,78 · 107 0,00343 13,3
Sicherhaidswaiwiesengen
Gefoarstofkänteekenge
keine Gefahrensymbole
R- und S-Sätze R: Foarloage:R-Sätze
S: Foarloage:S-Sätze
Sowied muugelk un gebruukelk, wäide SI-Eenhaide ferwoand.
Wan nit uurs fermäärkt, jäilde do anroate Doaten bie Standoardbedingengen.

Molybdän is n chemisk Element in ju Periodiske Tabelle mäd Symbol Mo un Atomtaal 42. Dät häd dät träädhoochste Smiltpunkt fon aal Elemente un wäd deeruum oafte ferwoand in hoochstäärke Legierengen. Molybdän wäd in Spuuren uk in Plonten un Dierte fuunen. In wäkke Dierte kon ne Uurmäite fon Molybdän giftich weese. Molybdän is 1778 fon Carl Wilhelm Scheele äntdäkt un leeter 1781 fon Peter Jacob Hjelm isolierd wuuden.