Hermann Möller

Uut Wikipedia
Wikselje tou: Navigation, Säike (08)
Sieden 28 un 29 uut Möller sien Woudelieste. An bäfte ‘hinter’ kon me sjo dät dät Strukeljers is. Ju Woudfoulge is ätter dät Düütske.

Hermann Möller (* 13. Januoar 1850 in Hjerpsted bie Tönder in Noud-Släswiek, Dänemark; † 5. Oktober 1923 in Kopenhagen) waas n deensken Historisken Linguist.


Möller un dät Fräiske[Beoarbaidje | Quelltext bearbeiten]

Al 1851 wuud Hermann sin Foar luttersken Pestoor ap dät noudfräiske Oailound Sylt un so leerde hie uk Noudfräisk. Dan fon 1861 bit 1864 woonden jo ap dän Hallich Olound un heerde hie noch wier uur Fräisk. So wuud hie al jung Sproakferglieker.

Ätter sien Universitätsstudium fäng hie 1872 oun mäd ne Noudfräiske Sproakleere, wierfoar hie uk dät Ooldfräiske un Ooldängelske studierje moaste. Deerbie foont hie uut, dät dät Noudfräiske eegentelk ap two Sproaken touräächgungt: 1. dät Fräiske fon dät Fäästlound, do Halligen un dät oolde Noudstrand, dät mäd dät Aast- un Wäästfräiske ferwant is, un 2. ju Sproake fon do Oailounde Sylt, Föhr, Amrum un Hälgelound, ju der fuul naier ferwant is mäd dät Angelsaksiske un dät Ängelske.

Sien Doktorwöide kreech hie 1875 in Leipzig uur ne Unnersäikenge an ju Palatoalriege, wier hie uk do Unnerscheede bespriek twiske Ängelsk un Fräisk ap ju eene Siede un Läich- un Hoochdüütsk ap ju uur Siede.

Uk ätters bleeuw hie ieuwenske sien uur Unnersäikengen mäd dät Fräiske tougong. So raisede hie 1881 ätter Näiwangerooge bie Foarel, dan ätter Seelterlound, wier hie mäd Hälpe fon n düütsk Woudebouk ne seelter Woudelieste touhoopestoalde. Ätters koom hie uk noch ätter Wääst-Fräislound, wier hie do Dialekte studierde.

Indogermanisk un Hamito-Semitisk[Beoarbaidje | Quelltext bearbeiten]

Möller is foarallen bekoand wuuden foar sien Unnersäikengen toun Unnermuurjen fon ju These fon ne genetiske Ferwantskup twiske do Indogermaniske Sproaken un do Semitiske Sproaken.

Man sien Theorie, Resultoat fon loangjierige fäkmonniske Oarbaid, kreech neen algemeene Anerkannenge fon ju linguistiske Fäkwaareld un wäd däälich (2008) noch man säilden ärwäänd. Ju wuud allerdings tou ju Tied fon n Antaal fierende Linguiste as gültich akzeptierd, so t.B. Holger Pedersen (1924) un Louis Hjelmslev. Ätter Hjelmslev (1970:79) wuud „ne Uurferwantskup twiske Indogermanisk un Hamito-Semitisk in n Detail fon dän deenske Linguist Hermann Möller wiesd, unner Benutsenge fon ju Methode fon do Elementfunktione“.

Möllers Oarbaid wuud fon Albert Cuny (1924, 1943, 1946) in Frankriek un in jungere Tied fon dän amerikoanske Geleerde Saul Levin (1971, 1995, 2002) foutfierd. Et is twieuwelloos ap Möllers Oarbaid touräächtoufieren, dät Holger Pedersen Hamito-Semitisk in sien annuumene Nostratiske Sproakfamilie iensloot, ne Klassifikation, ju bie foulgjende Nostratizisten (t.B. Vladislav Illich-Svitych un Allan Bomhard) biebeheelden wuude. Ju Hamitiske Familie wuud fon Joseph Greenberg (1963) as uungültich fersmieten, die foulgelk uk dän Noome „Hamito-Semitisk“ ouliende un truch dät däälich gängelke „Afro-Asiatisk“ ärsättte.

Möllers Magnum opus waas dät Vergleichende indogermanisch-semitische Wörterbuch fon 1911. Hie is uk foar sien Version fon ju Laryngaltheorie bekoand, ju er in Die semitisch-vorindogermanischen laryngalen Konsonanten (1917) deerstoalde.


Literatuur[Beoarbaidje | Quelltext bearbeiten]

  • Cuny, Albert. 1924. Etudes prégrammaticales sur le domaine des langues indo-européennes et chamito-sémitiques. Paris: Champion.
  • Cuny, Albert. 1943. Recherches sur le vocalisme, le consonantisme et la formation des racines en « nostratique », ancêtre de l'indo-européen et du chamito-sémitique. Paris: Adrien Maisonneuve.
  • Cuny, Albert. 1946. Invitation à l'étude comparative des langues indo-européennes et des langues chamito-sémitiques. Bordeaux: Brière.
  • Greenberg, Joseph H. 1963. The Languages of Africa. Bloomington: Indiana University Press. (From the same publisher: second revised edition, 1966; third edition, 1970. All three editions simultaneously published at The Hague by Mouton &. Co.)
  • Hjelmslev, Louis. 1970. Language: An Introduction. University of Wisconsin Press.
  • Levin, Saul. 1971. The Indo-European and Semitic Languages: An Exploration of Structural Similarities Related to Accent, Chiefly in Greek, Sanskrit, and Hebrew. State University of New York Press. ISBN 9780873950558.
  • Levin, Saul. 1995. Semitic and Indo-European, Volume 1: The Principal Etymologies, With Observations on Afro-Asiatic. John Benjamins Publishing Company. ISBN 1556195834.
  • Levin, Saul. 2002. Semitic and Indo-European, Volume 2: Comparative Morphology, Syntax and Phonetics. John Benjamins Publishing Company. ISBN 1588112225.
  • Möller, Hermann. 1906. Semitisch und Indogermanisch. Teil l. Konsonanten. (Only volume to appear of a projected longer work.) Kopenhagen: H. Hagerup, 1906. (Reprint: 1978. Hildesheim – New York: Georg Olms. ISBN 3487066696.)
  • Möller, Hermann. 1911. Vergleichendes indogermanisch-semitisches Wörterbuch. Kopenhagen. (Reprint: 1970, reissued 1997. Göttingen: Vandenhoeck and Ruprecht. ISBN 3525261152.)
  • Möller, Hermann. 1917. Die semitisch-vorindogermanischen laryngalen Konsonanten. København: Andr. Fred. Høst.
  • Pedersen, Holger. 1924. Sprogvidenskaben i det Nittende Aarhundrede. Metoder og Resulteter. København: Gyldendalske Boghandel.
  • Pedersen, Holger. 1931. Linguistic Science in the Nineteenth Century: Methods and Results, translated from the Danish by John Webster Spargo. Cambridge, Massachusetts: Harvard University Press. (English translation of the previous.)
  • H.T.J. Miedema. 1961. Paedwizers fan de Fryske filology, Ljouwert/Leeuwarden, Van der Velde. Besunners Sieden 52-54.

Sjuch uk[Beoarbaidje | Quelltext bearbeiten]